Vision Vi ønsker at medvirke til at mindske udslippet af CO2, at forbedre miljøet samt at reducere den globale opvarmning gennem udbredelsen af vores biogas- og separationsanlæg.
Mission Gennem vedvarende fokus på teknologisk udvikling vil vi arbejde på at sænke anlægs- og procesomkostninger og øge den ressourcemæssige udnyttelse i vores anlæg. Antallet af kunder for hvem vores anlæg vil være profitable vil hermed stige og bidrage til opfyldelsen af vores vision.
Mål I Nordic BioEnergy fokuserer vi på at levere større integrerede biogas- og separationsanlæg til kunder i landene omkring Østersøen. I dette område vil vi være den fortrukne samarbejdspartner for kraftvarmeværker, ethanolproducenter samt større producenter af organisk affald.
Værdier Nordic BioEnergy er en grøn virksomhed. Og vi sætter miljøet meget højt. Teknologiske landvindinger gør det i disse år muligt både at værne om miljøet og tjene penge på det. Det forudsætter dog tre ting:
1. Kontinuerlig fokus på forskning og udvikling. 2. At vi kan tiltrække de klogeste hoveder indenfor det felt vi arbejder i. 3. Fleksibilitet, lydhørhed og høj service overfor de kunder vi betjener.
Dette sikrer vi ved åbenhed i forhold til vores viden, tillid til vores medarbejdere og respekt for vores kunder.
|